Dette er en klassisk perle af en pragtopsætning af den gribende historie om den pukkelryggede og latterliggjorte hofnar Rigoletto, som kæmper indædt for at blive respekteret. Han har dog ét lyspunkt i livet – sin elskede datter Gilda. Rigoletto vil gøre alt for at beskytte hende mod livets sorger, men en frygtelig fejltagelse får hans verden til at styrte i grus. Denne overdådige italienske operafilm fra 1982, instrueret af Jean-Pierre Ponnelle, med Ingvar Wixell, Edita Gruberová og Luciano Pavarotti i hovedrollerne, dirigeret af Riccardo Chailly, er en kæmpe oplevelse. Operaen om hofnarren Rigoletto med libretto af Piave efter Victor Hugos ”Le Roi s’amuse” (Kongen morer sig) havde uropførelse i Venedig 1851. Efter at den østrigske censur havde grebet ind, måtte Verdi og librettisten Piave omskrive operaen. Derfor er det ikke en konge, men en navnløs hertug, der er kvindeforføreren i operaen.

Operetten fortæller historien om den velhavende baron Eisenstein, som narres af sin ven Dr. Falke til at deltage i et overdådigt bal hos Prins Orlofsky i stedet for at afsone en kort fængselsstraf. Forklædninger, forvekslinger, flirt og champagne fører til en række komiske situationer, før alle misforståelser opklares i fængslet næste morgen. Eisenstein (Thomas Blondelle), Rosalinde (Hulkar Sabirova), Adele (Alina Wunderlin), Dr. Falke (Leon Košavić), Alfred (David Fischer), Prins Orlofsky (Jana Kurucová). Dirigent Petr Popelka. Instruktøren Stefan Herheims opsætning er langt mere end en traditionel operette. Han indarbejder referencer til Wiens historie, Østrigs politiske fortid og til andre operaer, især Beethovens Fidelio. Forestillingen bevæger sig mellem forskellige tidsplaner, herunder 1938 og 2025, og undersøger temaer som identitet, fortrængning, frihed og erindring.

Franco Alfanos opera Cyrano de Bergerac bygger trofast på historien om den stornæsede soldat, digter og eminente fægter Cyrano de Bergerac, der elsker den smukke Roxane, men skjuler sine følelser bag den unge og smukke soldat Christian, som også elsker Roxane, men ikke formår at udtrykke sine følelser i ord. Plácido Domingo skabte stor begejstring i titelrollen. Opførelse i Valencia i februar 2007 blev en stor triumf og fortsatte den succes, som Domingo allerede havde haft med rollen på Metropolitan Opera og Royal Opera House.

"En film uden musik er lidt ligesom et fly uden brændstof. Uanset hvor smukt arbejdet er udført, er vi stadig på jorden og i en verden af virkelighed. Din musik har løftet os alle op og sendt os højt op i luften." - Audrey Hepburn i et brev til Henry Mancini. Med en spektakulær 100-års fødselsdagsfest hylder musiklegender og mangeårige venner – inklusive den legendariske John Williams, Arturo Sandoval, Herbie Hancock, Wicked-filmstjernen Cynthia Erivo, St...