Stolthed Og Fordom
Jane Austen 250 år
Med film, foredrag og evening tea som det sig hør og bør i engelsk stil.
Engelske Jane Austen kunne noget særligt med at skrive romantiske romaner og kærlighedens veje og
vildveje og bliver 250 år efter sin fødsel stadig dyrket rundt omkring. LitteraturSelskabet Nordbrandt og Bio Møn er gået sammen om at markere jubilæet for Austens fødsel med en hyggelig aften foran lærredet og
ved tebordet. Det sker på selve fødselsdatoen 16.december kl. 19 til cirka 22 i biografen på Storegade
i Stege.
Te og agurkesandwich hører sig til
Fejringen af Jane Austen byder på visningen af spillefilmen baseret på en af Jane Austens seks klassikere, »Stolthed og fordom«, der havde premiere i 2005. Forlagsredaktør Ole Knudsen fra Gyldendal,
som har en bolig på Møn, fortæller kort om Austens forfatterskab. Og så bliver der serveret tea, agurkesandwich og scones inspireret af forskrifterne for te-selskaber fra den tid, hvor Jane Austen levede
(1775-1817).